...Maila...
Race: Schæfer hund.
Navn: "Den grønne".
Kalde navn: Maila.
Køn: Tæve.
Opdrætter: Privat familie i Horsens.
Ejer: T & V Johansson.
Kælenavn:
Mine forældre har haft schæfer i over 20 år, Den første hed Dinna, og blev aflivet i 1998, hvor efter de anskaffede sig en ny, som så blev aflivet i 08, hun hed Leica.
Her efter sagde mine forældre: Nu er det slut, vi skal ALDRIG have hund igen... Efter et par måneder begyndte de dog at kigge på nettet. Men det blev aldrig til mere. Jeg blev efterhånden træt a og høre på deres brok, om at de savnede en hund, og alle de mange andre ting de sagde omkring dét at mangle en hund.
Men efter 4 måneder fik jeg nok. Vi sad og hyggede med en kop kaffe, da de for 117 gang IGEN begyndte at tale om en hund. Så jeg slog bærebaren op på den blå avis, og bladrede frem og tilbage. Pludselig faldt mine øjne på en annonce; Schæfer hvalpe, næsten 8 uger, sælges i Horesns.
Jeg trykkede nummeret, og ringede op, mine forældre sad bare og GLOEDE. Jeg aftalte med damen at jeg ville komme omkring kl 19, med mine forældre og kigge på en tæve. Mine forældres ansigt-udtryk ændrede sig ikke...
Min far sad noget før han sagde: JEG skal ik med ud og se nogen hvalp.....
Men trods hans ord, sad vi hele familien i bilen på vej til farmland, for og købe halsbånd, hunde tegn og godbidder.
Bagefter gik turen mod Horsens. Både mor og far havde et flægget ansigt, de smilede helt vild. Man kunne tydelig se at de glædede sig. Turen tog ikke ret lang tid, far nærmest stod på speederen hele vejen.
Lidt over 7 ankom vi til huset. der stod tre personer ude foran, og tog imod oz. Og én af de 5 hvalpe, kom i den mest kluntet gallop hen mod os.
"Det er den dér", sagde damen, og pegede på hvalpen, der var på vej hen mod os. Jeg var solgt på stedet, og det kunne jeg se at mine forældre også var. Min mor kom over hegnet, og tog hvalpen op i armene, man kunne se hun var glad. NÅÅ sagde hun. Neej hvor er du sød. Hun talte med hvalpen, og den kyssede hende taknemmeligt i hovedet. Der gik ikke længe før far fik hvalpen i sine arme, og han grinede af dens kærlige nuttede look.
Så måtte min søster og jeg til, vi ville også holde dyret... Og NEJ hvor var den altså bare kær...
Pludselig kom der en mand ud fra huset, og vi blev inviteret ind til en sodavand. Vi sagde straks JA TAK, og marcherede ind i huset. Derinde mødte vi hunde moderen Mille, hun var så sød, og dejlig rolig. Hun lignede vores gamle schæfer hund Leica.
Min søster og mig havde slet ikke tid til at drikke sodavand, vi drønede rundt efter hvalpene og prøvede at kende forskel... Indtil én af pigerne forklarede os, at hver hund havde dens egen farve halsbånd... Vores var den grønne...
Så NU blev der taget billeder...
Efter en times tid, krammede vi "den grønne" hund farvel. Og så vendte vi snuden mod Randers. Hele vejen hjem, snakkede vi ikke om andet end Maila, "den grønne hund". Og om hvor sød og kær vi alle fire syntes hun var...
Nu skulle vi kun vente 4 dage, så kunne vi køre turen mod Horsens igen. For så skal Maila hentes HJEM..............
Vidunderligt.
Billedet er fra den dag, vi var ude og se Maila for første gang... 
Billedet er fra den dag, vi var ude og se Maila for første gang...