 |
|
|
 |
|
|
Mailas Dagbog
|
 |
|
|
 |
Jeg vågnede op, det var lige som alle de andre dage - Mor, mig og mine søskende lå og sov nærmest i bunke.
Efter morgenmaden, og den daglige luftnings tur, begyndte der og komme gæster. det var meget underligt, de løftede os op, og de grinede. Efter et par besøg, var jeg ved at være godt træt af alle de mennesker. Pludselig kom der et hold mere. Jeg ville undgå dem, så jeg stak a. Lod som om jeg var bange, så lod de mig nemlig være i fred.
Lidt senere, efter de var taget a'sted og der var kommet ro på. Dukkede jeg frem fra mit skjul. Ikke længe efter kom der 4 mennesker. To piger, en dame og en mand. Jeg løb hen mod dem. De virkede meget rare. Og de var hyggelige og sidde hos, de drønede efetr mig, mine søskende og min mor med et kamera, også selvom vi forsøgte at sove. Da de havde drukket en sodavand og sludret med mine menneske forældre - rejste de sig. Jeg fik en kram. Og så kørte de.
Det hele virkede underligt. Mine menneske forældre klappede mig. Og ikke længe efter gik alle til ro. Og vi kunne begynde og se frem til en ny dag.
|
Klokken havde knap slået 06.00. Jeg kunne mærke at mine søskende var lidt urolige - vi var ved at vågne lige så stille. Vores mor stragte sig og gabte. Vi begyndte på skift at hyle - det var sådan man vækkede menneskene, så man kunne få noget mad. Pludselig kom Walter, vores menneske far. Han åbnede døren op, så vi kunne drøne ud og lege, tisse eller hva vi nu kunne finde på, indtil der var mad.
Så blev der serveret. Det var skønt og jeg fik det hurtig lappet i mig. Derefter var der lege igang ude i haven. Mig og mine søskende elskede og lege.
Så kom min menneske mor. Hun tog mig op, og talte meget beroligende til mig. Ikke længe efter kom deres datter Sofie og snakkede. Det virkede underligt - ikke fordi de talte til mig, men pga måden de gjorde det på. Jeg fik sommerfugle i maven. Ud over menneskens opførsel var alt som det skulle være.
Efter nogel timer, fór jeg sammen. Mor drønede rundt mens hun gøede. vi fik gæster. Hver gang mor gøede, betød det at der kom nogen...
Ganske rigtig. Manden, damen og den éne af pigerne fra forleden kom frem, de smilede. Da de kom ind, gik de om i haven. Damen løftede mig op, og tog mig med derom, hvor efter de igen begyndte at sludre og drikke sodavand.
Noget tid efter, begyndte de på skift at nusse mig, tage billeder og løfte mig op. Jeg var lidt forvirret. De gav mig et rigtig halsbånd på, RØDT og med hunde tegn, jeg tror jeg var ret flot med det på.
Nu blev jeg afleveret til damen, som var på besøg, hun smilede helt vild, og gav mig et kys på snuden. Så bukkede hun sig ned til min hunde mor, så hun kunne snuse til mig. Og så gik hun med mig. Jeg kunne fornemme at min menneske mor blev ked at det. Damen der holdte mig, gav hende en kram, og så blev jeg båret ud i en bil. Døren blev lukket bag mig. Og bilen startede....
Jeg havde fået et tæppe og en bamse med, med den velkendte lugt af huset, min mor og mine søskende. Men på sædet lå der et lille tykke ben. Jeg begyndte at smaske på det, det var vildt lækkert.
Pludselig gik det op for mig at jeg blev ført væk. Jeg var ikke høj nok til at kigge ud af vinduet i bilen, så pigen der sad ved siden af mig, løftede mig op, så jeg kunne se ud. Træerne fór forbi os. Det gik ret stærkt.
Ved Ejerbaunehøj gjorde vi et stop. Jeg skulle tisse. Jeg fik snor på, og blev sat ud på græsset, jeg kunne næsten ikke holde mig, så jeg tissede næsten med det samme jeg blev sat ned i græsset, Mens jeg tissede jublede menneskerne, hvilket jeg syntes lød ret skægt.
Så kørte vi videre, vi skulle hjem sagde de, men det vidste jeg ikke hvor var...
Efter en udmattende køretur, drejede vi ind i en indkørsel. SÅ Maila, nu er vi hjemme, her skal du bo. Sagde manden da han bar mig ud af bilen. Så gik vi om i en stor havem hvor jeg blev sat ned, og halsbåndet blev taget af. Jeg gik lidt stille frem, der var underlige lugte. Og min mor var der ikke, heller ikke mine søskende. Så jeg syntes det var lidt uhyggeligt. Men da jeg havde snust i lang tid, begyndte jeg at lunte rundt, og ha det sjovt - der var slet ikke noget at være bange for... Dét fik jeg måske tænkt for tidlig. Det særeste lille væsen kom mod mig, det havde 4 ben ligesom mig. Men den var tyk, og så sagde den er noget underlig lyd. FOR POKKER jeg blev rad. Og søgte beskyttelse hos manden, som havde kørt bilen. Han satte sig på hug, og beskyttede mig mellem hans enorme hænder, så den anden "hund" ikke kunne komme alt for tæt på. Der gik liige et par minutter før jeg tog mig mod til at gå lidt selv, igen. Med det samme manden flyttede sig fra mig, kom den underlige hund. Jeg tror den hed ORLA, for de kalde de ihvertfald after den. Den snusede på mig, over alt, i hovet, på halen, i måsen, på maven, i nakken - alle steder, mens jeg bare stod helt stille. Den var måske ikke helt så slem som jeg havde troet. Og vi begyndte at lege. Nogen gange syntes jeg at Orla blev lige lidt vild, og så løb jeg hen til manden, som straks beskyttede mig, indtil jeg selv syntes at jeg var klar til kamp.
Efter en god omgang leg med Orla, blev vi løftet op, og båret ind i huset. Hvor jeg blev præsenteret for mad og vand. Som jeg gik ombord i med det samme. Kørturen havde gjort mig sulten.
Resten af dagen, gik med at der kom gæster for at se mig, at lege med Orla, sove og spise.
Da det havde været mørkt i et stykke tid, og jeg var blevet luftet rigtig mange gange, blev jeg løftet ovenpå. Jeg blev lidt forvirret over at sengetiden var kommet, men jeg kunne ikke finde min mor, nogle søskende eller min nye ven Orla.
Så kom menneske damen, hun løftede mig op i den store seng, hvor jeg straks fand ro på hendes hoved pude. Der lagde jeg mig, og straks faldt jeg i søvn...
|
Morgen solen lyste ind af vinduet, manden (min nye far) rejste sig, er du gal det var tidligt, klokken var 04.45... Han løftede mig op, og bar mig ud i havden, iii jeg skulle tisse. Indtil videre har jeg ikke tisset inde, det er som om at de vil have mig til at tisse udenfor. Når jeg tisser ude, jupler de, DYGTIIIG siger de. Så jeg har slet ikke lyst til at gøre det indenfor.
Da vi kom ind igen, var min nye mor stået op. Hun havde blandet lidt mad til mig, mens jeg var ude. Så jeg skyndte mig hen og spise det. Min far forsvandt ud på badeværelset, hvor han var i et stykke tid, ´da han var færdig, gik han. Jeg stod lidt ved døren og ventede på, at han kom igen. Men min mor kaldte, og så blev jeg båret ud i haven. Igen skulle jeg tisse. Og så legede vi lidt med bold. Da vi kom ind, var jeg ret træt. Så jeg lagde mig for at sove.
Da klokken blev 7 stod Maria op. Orla sov stadig, så jeg sov bare videre, i håb om at han snart ville stå op, så vi kunne lege.
Ved 8 tiden sku vi i haven igen, min mor løftede mig udenfor, og da jeg kom ned i haven, sad Orla dernede, HOLD DA OP jeg blev kåd, jeg hoppede op og ned, ligesom et gede kid, og så legede jeg med Orla. Han er en uundværlig kammerat. Hele dagen gik med utallige forsøg på at æde Orla, men han er for tung til at jeg kan mule ham endnu - Den tid skal nok komme...
Hvor end Orla gik. så fulgte jeg efter. Han har en privat plads i en vindues-karm oppe på 1 sal, hvor han tit sidder og har overblik ud over Vorup, jeg sad med ham i dag, og kiggede ud. Vi legede i haven, og i Orla og Maria's seng. Det var bare sådan en go dag. Én af gangene vi var i haven, tog jeg Orlas pind, og løb med den, men Orla fangede mig, så vi blev enige om at dele, vores forældre syntes at det så sødt ud, når vi lå med hver vores ende af den samme pind, og gnaskede... Men det var hyggeligt. Orla er bare min nye bedste ven. Han viser mig alle de gode steder i haven, og de gode gemmesteder i stuen. Vi drillede også mor, da hun skulle vaske gulv - jeg anede ikke at en gulv klud kunne være så sjov...
Jeg havde ihvertfald en rigtig god dag.
|
Igen i morges stod far op da klokken var 04.45. Det er ret tidligt, jeg er hverken halvt eller helt vågen.
Jeg blev ligesom i går, båret ned i haven, da jeg havde tisset, kom jeg ind, hvor mor havde serveret morgenmaden. Egentlig en rar rytme, som jeg sagtens kunne vænne mig til. Efter morgenmaden - ud og tisse. Og så kunne jeg komme ind og sove. Jeg vil helst sove på køkken gulvet. Der er bedst.
Da kl blev 7 stod Maria op. Orla sov stadig. Da Mor og Maria begyndte at spise morgenmad, følte jeg trang til at tisse. Jeg måtte ud. Men hvordan forklarer man mennesker det? Jeg løb fra køkkenet, ud til fordøren og begyndte at pive... Min mor rejste sig, og kom hurtig hen til mig - da hun ikke kunne finde en grund til piverriet, mente hun at jeg nok skulle ud og tisse. Så hun løftede mig op, og bar mig ud på den anden side af havelågen. Og neej jeg tissede. Mor klappede i hænderne og roste mig med venlige ord og et smil fyldte hendes ansigt. Mens hun bar mig tilbage til huset, roste hun mig på livet løs. Og da jeg kom ind, fortalte hun Maria at jeg havde tisset, og så fik jeg ros derfra også. Det gjorde mig helt kulderet, så jeg blev nødt til. at bide lidt i Maria's bukseben. Men så blev der sagt NEJ, og så var dén jubel ligesom ovre. Men jeg var nu alligevel meget stolt af mig selv. Da menneskene havde spist deres morgenmad, og ryddet op, blev jeg igen ført ud i haven. Og så kom Orla. Han er bare så sjov at lege med. I dag følte jeg mig noget større end i går, så jeg besluttede mig for at han skulle trynes lidt, mine syle spidse tænder bed ham i poterne, og så stak han af. Vi løb og legede så godt, at jeg overså et hegn midt i haven, og jeg drønede lige ind i det.. Orla kom hen til mig, og slikkede mig, jeg slog mig ikke, så jeg bed ham igen, og rendte efter ham. To gange løb jeg ind i hegnet, så nu er jeg begyndt at være opmærksom på at det står dér. Jeg er begyndt at stikke a'med Orlas sager, så jegter han mig, og stjæler dem tilbage, han er bare så skæg... Vi legede også i Marias seng. Det måtte vi vist ikke, så jeg blev hevet med op i stuen, mens Orla og Maria blev i kælderen. Så skulle der slappes lidt af.
Senere fik vi besøg, Marias veninde kom. Pludselig gav de mig en sele på, og så skulle vi ud og gå tur med Orla. Det var godt nok spændende. Orla snusede og tissede på næsten hvert blad, jeg snusede helt vild, til alle de de ting jeg så. Hvor var det sjovt og gå tur...
Da vi nåede tilbage til huset, var jeg træt...
Lidt senere blev jeg luftet for sidste gang, og så gik vi op i seng... Det havde bare været en rigtig rigtig god dag.....
|
BUMP, jeg vågnede med et sæt. Jeg lå nede på gulvet. Jeg må være faldet ned fra sengen i søvne. Lyset blev tændt, og mor hjalp mig op igen. Hun kælede lidt med mig, sikkert for at trøste mig, jeg havde fået et lille chok. Så vågnede far, neej det var hyggelidt, han lå og aede mig, så jeg kunne lige få fat i hans finger og bide. Da han ville kigge på mig, sprang jeg op og bed ham i næsen, hihi jeg var lege syg. Skal vi slås forsøgte jeg at spørge, men i min vildskab faldt jeg ned fra sengen igen. Øv hvor pinligt. Jeg slog mig ikke, mor og far har lagt have-hynder rundt om sengen, så jeg landede blødt. Men det var da lidt flovt. Jeg prøvede at komme op igen, men sengen er alt for høj, til at jeg kan få rumpen med mig. Så fik endnu engang hjælp. Øv hvor nedtur, at man ik engang kan drive dem til en lille leg, klokken 3 om natten. Vi faldt i søvn igen.
Rutinen gik igang igen da vækkeuret ringede 04.45. Far stod op, løftede mig ud i havden. Mor havde lavet mad til mig da vi kom ind, og far tog afsted, efter lidt tid på badeværelset...
Jeg blev luftet efter maden, og så gik vi ind. Mor begyndte at gøre lidt rent, så jeg tog en lur. Kl 7 stod Maria op. Orla sov stadig "det er utrolig hvor meget dén tyk sak kan sove". Fra kl 7 til 8 er jeg bare FRISK. jeg laver alle de ulykker jeg overhovedet kan komme i tanke om. Kl 8 skal vi i haven og lege med Orla, men på dét tidspunkt a dagen, er han altså ikke særlig sjov, han er træt lige når han står op.
Da vi kom ind skulle Maria a'sted. Mor løfter altid Orla op i vinduet når nogen forlader vores hus, så skal han "vinke". Og han ved det... Hver gang nogen lukker hoved døren udefra, så spæner han hen foran vinduet, og venter på at bli løftet op, så han kan se vekommende der forlader huset. Jeg vil også, men mor beder mig sitte pænt, hun mener at jeg bliver for stor til at sidde i vinduet, når jeg bliver ældre, jeg forstår ikke hva hun mener - hvorfor må orla, når jeg ikke må...
Da maria kom hjem timer efter, tog hun Orla og mig med i haven. Nu skulle jeg lige hilse og sige at den gamle dreng vågnede op. Maria var kommet hjem, og Orla havde fået sin skønheds søvn. Så var han klar til at lege med mig. Wee hvor det gik over stok og sten. Jeg er ved at få krammet på ham, han har en hals krave som jeg lige kan nappe fat i når vi løber, og så har han ingen mulighed for at slippe fri, Før han vrider sig om på ryggen, og putter poterne ind i øjnene på mig, og så stikker han a. Nogen gange bliver legen stoppet, så skal Orla lige have lov til at trække vejret, før vi får lov at lege videre.
Da vi kom ind, var vi godt trætte, vi lagde os ude i køkkenet, for at sove. Vinduerne stod åben, så der kunne blive luftet ud. Jeg var lige på grænsen til at falde i søvn, da der pludselig lød en skrappen og en basken, HOLD DA FERIE jeg blev bange, der var en fugl i køkkenet, den var kommet ind af et af de åbne vinduer. Og nu kunne den ikke finde ud igen. Maria og mor drønede rundt som Gøg og Gokke ude i køkkenet, i fuld forsøg på at fange fuglen, uden at skade den. Det lykkeds til sidst for Maria at fange den, og så lukkede de den ud over terrassen, hvor den fløj hen over naboens tag, forfulgt a sin mage.
Vi blev kælet med, og så faldt vi lige så stille i søvn. Da jeg vågnede sov Orla stadig. Jeg prøvede at nappe ham lidt i øret, men så blev jeg løftet op, og båret ud i haven. Da jeg havde tisset to gange, og fået ros. Begyndte Maria at træne lidt med mig, hun er ved at lære mig at SIT. Og at få øjn kontakt. Det er ved at gå op for mig at jeg vist nok hedder Maila. og NEJ er mig kælenavn... Efter 15 minutters træning, gik vi ind. Orla var vågnet, han lå og gnaskede i et kødben. Jeg snuppede det, og gik ud i køkkenet med det. Så kom Orla, og skulle lige til at tage det fra mig, men så knurrede jeg af han, så han bakkede. Før jeg fik set mig om, stod Maria over mig, sagde NEJ og tog kødbenet fra mig - jeg fattede ikke en meter... Hva nu?
Men tror jeg er ved at lære, at det er når jeg knurrer, at de tager mine sager fra mig, så det er jeg efterhånden holdt op men, mente jo ikke noget ondt med det, havde bare fundet ud a' at det virkede på Orla. Da far kom hjem fra arbejde, var vi i haven. Så mens menneskene nød en kop kaffe lå jeg i køkkenet og slappede a, side om side, med min bedste ven...
|
Okay er der nogensinde nogen af jer der har mødt et monster? Det har jeg.
Da far kom hjem legede vi i haven, det var helt vild skægt. Maria og Orla var smuttet så jeg måtte undvære min ven. Det er også fint nok, når jeg har far, han er fuld af skøre ideer.
Pludselig forsvandt han ind i haveskueret. Og så kom han ud med den underligste ting. Den var rød, og så var den møg beskidt, jeg luntede lidt væk, og betragte tingesten fra afstand. Stod lidt og kiggede uforstående på min far, da han begyndte og rykke i en snor der sad fast på den røde ting. Pludselig brummede den, er du tosset jeg blev bange, jeg drejede rundt på én pote, og så løb jeg med 120 i timen helt op i den anden ende af haven, i ét skrig. Hva pokker var det??? Pludselig kunne jeg se min mor komme op mod mig. I ren panik rendte jeg ned til hende med halen mellem benene. Hun løftede mig op, og smilede, mens hun forsigtig aede mig over nakken, Mit hjerte hamrede. Da jeg kom ind, listede jeg ud på terrassen, hvorfra jeg kunne se min far nede i haven. Han gik og skuppede den røde ting frem ad, den brummede stadig.
Hvad pokker var det???
Da Orla og Maria kom hjem, søgte jeg trøst hos Orla. Han var lidt træt, og ville gerne sove, men jeg var nødt til at finde ud af hva det var for noget, far havde ude i haven. Så jeg blev ved med at vække ham. Det måtte være et monster...
Senere skulle jeg ud og gå, det er så skægt, man kan virkelig rigtig snuse til verden derude. Jeg har Orla med når jeg går tur, så går han foran, og jeg følger troligt efter. Det er dog med at få snuden til sig, når orla "for en gangs skyld" letter ben, det gør han ca 1000 gange på en tur, jeg forstår det ikke. Og det er bare lige pludselig, jeg har et par gange blevet tisset i hovedet, og så skal jeg vaskes når jeg kommer hjem. Men det er nu alligevel ret hyggeligt at komme ud.
Især når der er monstre i haven...
Nu er det snart spise tid, det dufter dejligt når familien griller, jeg vil så gerne hen og snuse til grillen, men terrasse døren er lukket på klem, så jeg kan ikke komme derud...
Menneske mad dufter dejligt.
Vi var i haven og lege i morges. Orla er begyndt og lege gemme-leg. Det er så irriterende. Han kan løbe ret hurtig, så lige pludselig drøner han rundt om skuret, og når jeg er kommet hele vejen rundt, er Orla væk, så har han gemt sig under et træ, i en busk, i skuret eller i skyggen a et eller andet - dén hund ér så klog...
Men ikke klogere end at man kan høre hans grynten, og finde ham på den måde, hihi...
I dag blev vi filmet, se hvordan vi leger, i video 1 - Maila. Længere nede på siden...
|
Der er noget ved Fast Rutine jeg ikke forstår. I morges vågnede jeg med et sæt, det var som om noget var galt. Det gik op for mig at vi havde sovet over os, jeg var ret sikker på at klokken var mere end 04.45... Jeg sprang op på poterne, drønede op i den anden ende af sengen, og sprang direkte på min mors ansigt, hold da op hun blev forskrækket, hendes hvin, skræmte mig næsten - og det vækkede far!
Jeg hoppede som en vild og tovlig rundt i sengen, for og få dem til at indse at klokken var mange... Men de vendte sig bare om, og lagde sig til at sove?????? Det kunne ikke passe, jeg bed lidt i fars pude, hapsede efter de øre jeg kunne nå, og prøvede nærmest at æde begge dyner på én gang... Men lige meget hjalp det! Jeg ville ikke opgive, så jeg forsøgte igen, denne gang lod jeg som om jeg skulle tisse, og satte i et piv - det var faktisk ikke noget jeg bare lod som om, jeg skulle virkelig tisse. Endelig løftede far hovedet op fra puden, og lidt efter steg han ud af sengen, med mig i armene. Så startede rutinen endelig, (og det var min skyld)... Jeg løb stolt rundt i haven - far stod og kløede sig lidt opgivende i nakken. Så tog han mig op, og vi gik ind. Inde var mor igang med at lave min morgenmad. Den blev serveret, og jeg skyndte mig at spise den... Da jeg havde spist, gjorde jeg klar til at sige farvel til far, ude i gangen - men hva var nu det? Far var slet ikke ved at gøre sig klar? Han sad i den store stol i stuen, og mor sad i sofaen... Jeg hentede et stykke legetøj, måske ville de lege? Men nej!!! Hva pokker var der galt. Jeg luskede lidt frem og tilbage, jeg var slet slet ikke med. Så kom far og løftede mig op, nu havde jeg jo spist, så det var tid til en tisse tur. Jeg drønede frem og tilbage, følte mig helt frisk. Jeg løb hen til far som sad på hug. "Lille Maila, kan du så blive færdig, klokken er kun kvart over 5, og det er lørdag" - Sagde han....
Lørdag? Hvad er det? Vi gik ind, så sad mor og far lidt og snakkede, tror de overvejede at kravle op i seng igen, jeg var så frisk, og fuld af spral, at de blev enige om at droppe det..
Kort tid efter måtte jeg give efter - og så faldt jeg i søvn.
Jeg vågnede op ved lyden af have møblerne der blev rykket, solen var kommet frem, og en varme spredte sig over terrassen. Jeg kom ud i haven, men var for træt til at te mig som en tosset, så jeg tissede bare med det samme, i håb om at blive båret ind igen hurtigst mulig. Da vi kom ind, havde mor lavet kaffe, og serveret det ude på terrassen, far havde været ved bageren tidligere på dagen. Hyggen spredte sig, og til sidst faldt jeg i søvn.
Lidt over 10, blev jeg vækket af en velkendt grynten. det var Orla, som var i haven. Han og Maria gik stille og roligt frem og tilbage, Orla tissede et par gange op af nogle træer. Jeg kiggede rundt, både mor og far sov, de sad i have stolene, og sov. Det så skægt ud - men ok, de havde også været tidlig oppe. Maria kom listende med et kæmpe smil på læben, hun tyssede på mig mens hun løftede mig op. Og så bar hun mig ned i haven, hvor Orla havde lagt sig i skyggen fra nogle træer. Jeg gik forsigtig hen og lagde mig ved siden af ham. Maria havde hentet en opvaske børste, og skulle til at rense fugle badet, da hun begyndte at skruppe, blev jeg noget opmærksom, det lød skægt. Jeg hoppede op, og ville lege med hende - det var næsten bedre end en gulv klud. Maria blev ved med at skubbe mig væk, jeg måtte ikke komme for tæt på hendes sæbevand, men jeg syntes at børsten var så spændende, så jeg øjnede mig lige chancen, da hun i få sekunder var uopmærksom, jeg snuppede børsten OG LØB. Wee det var skægt, Maria løb bag mig, og kaldte.
Da hun endelig fangede mig, tog hun børsten, og vendte vredt ryggen til mig, ØV. Da badet var blevet rent, og Maria havde gjort det klar til at fuglene kunne bade i det, gik vi ind igen...
Det var fedt at vejret endelig var med os en hel dag. Jeg har ikke noget imod regn, men det er lidt sjovere at være i havden, når alt ikke er vådt...
Da det blev aften, skulle femilien se tv, Orla og mig forstår ikke det sjove ved sådan en kasse, så vi puttede os sammen. Igen faldt vi i søvn op af hinanden, det er det bedste ved Orla, han er sådan en rigtig hyggelig hund...
|
I dag sov jeg i lidt længere tid. Så hele dagen har der været gang i mig.
Jeg har nu boet her i en uge, så jeg er ved at være vant til det hele...
Mor og far har rendt efter mig, fordi jeg har forsøgt at lave ulykker. Til sidst blev de enige om at tage mig med i haven, hvor far skulle lave lidt havearbejde - og hva kunne jeg lave af ulykker dernede???
Ja det fandt de da hurtig ud af. Far gik og rykkede ukrudt op, og hver hang han smed noget ned i en spand, tog jeg det op, og løb med det.
Lige til at starte med opdagede han ikke at jeg stjal fra spanden, men da det endelig gik op for ham, at der ikke kom mere i, selvom han puttede noget i hele tiden, vendte han sig om mod mig, UPS. Hele græsplænen flød med ukruds planter af forskellige slags, jeg drønede rundt og bed i dem, og flytte lidt rundt på dem. Far råbte mit navn, temmelig højt. Jeg stoppede op, og så løb jeg ned til ham, jeg ved nemlig godt hva man skal når man bliver kaldt på, så skal man løbe hen til vedkommende der kalder. Da jeg kom hen til far, var han nødt til at rose mig, ikke pga ukruds tyverriet, men fordi jeg kom da han kaldte. Så kom mor, og begyndte at rydde op efter mig. I et stykke tid lå jeg og betragtede dem, de grinede, det så vældig hyggeligt ud. Jeg er meget jaloux anlagt, og jeg skal helst være med i alt hvad der foregår omkring mig, så jeg løb hen for at være med i det de lavede. Far var ved at rive, dét kunne jeg ihvertfald hjælpe med, mine klør fungerer lige så godt som en rive, så jeg gik igang med at hjælpe til. Neej råbte far, så højt at jeg stak af. Jeg forstod det ikke, hvorfor måtte jeg ikke hjælpe?
Så kom Maria og Orla, Maria bar på et stort rødt rør, jeg genkendte det. i dét rør, er der fyldt med godbidder, som hun bruger til at træne mig og Orla med. Ikke fordi Orla ik kan nogle triks, men bare for at vi begge får lidt at lave. Jag løb dem i møde, og hoppede op og ned, mens jeg prøvede at spænde ben for Maria. Men hun væltede mig i stedet for. Så gik hun ned i bunden af haven. Hvor hun bad os SIT - Bum - Bum lød det, da vi begge uden tøven, plantede måsen i græsset, dYgtiiig roste hun, og gav os hver en godbid. Så blev det svært, hun lagde en godbid ned i græsset og dækkede den med hånden, og sagde DÆÆK, først vidste jeg ikke helt hva hun ville have mig til, så jeg satte mig ned, men uden at få godbidden, så prøvede jeg at grave den fri fra hendes hænder, men så vrissede Maria, nej Maila. Hm, hva kunne det dog være hun ville have mig til? Til sidst prøvede jeg at ligge mig ned, for at nå godbidden nedefra. wupti Maria proppede godbidden ind i munden på mig, og udbrød DYYGTIIIG. Efter et par forsøg kunne jeg hver gang. Nu var jeg helt klar på hvad hun ville have mig til. Og jeg var vild stolt af mig selv. Hun kaldte på mor og far, og de fik lov til at se hvor dygtig jeg var. Så kom pral røven op a Maria og Orla, og så skulle forældrene også se hva Orla kunne, øv altså, han kan en hel del.
Men jeg er sikker på, at en dag - så kan jeg lige så meget som ham, hvis ikke mere. Og jeg glæder mig til at vi skal begynde og lære triks sammen, det bliver skægt. Når jeg engang skal begynde på hundeskole, så kan jeg DET HELE, det bliver vildt fedt at vise de andre.
Senere kom Marias kæreste Tommy, han er sjov. I dag lagde han sig ned på terrassen og pev som en lille hundehvalp, så Orla og mig sprang på ham, og mulede ham sammen, nej hvor var det altså bare sjovt. Det er ikke alle der er villig til at ligge sig ned, fordi jeg er så farlig, og har syle spidse tænder. Men de kan da også bare lige prøve, så skal jeg gi dem, ja jeg skal så.
Lige nu er de igang med at grille kyllinger, jeg har siddet og stirret på grillen i snart én time nu - Det dufter godt nok godt....
|
I går var nok én af de underligste dage jeg længe har oplevet.
Alle var stressede lige fra morgenstunden, Maria gik tur med Orla (uden mig) far trak i fint tøj, og mor var også fin da hun kom ud fra badeværelset efter flere timer.... Så blev jeg båret ud i bilen, hva var nu det for noget, jeg har ikke kørt bil i MEEGET lang tid, og jeg havde bestemt ikke lige lyst til og prøve det lige nu, og da slet ikke med Maria som chaffør. Men jeg blev plantet foran, mellem fars ben, mor sad på bagsædet, og forsøgte at rose mig, og så bakkede vi ud... Jeg kunne lugte dén kage mor havde bagt, i hele bilen, men der var også noget andet der fangede min næse. Det var noget der lå i dén pose far sad med på skødet, pludselig gik det op for mig hvad det var, det var min bamse. Hvad lavede den her?
Pludselig satte Maria farten ned, og drejede ind i en indkørsel. hendes veninde Line kom hen og bankede på ruden, iii hvor blev jeg glad for at se hende, hun er nok bare sjov. Far og Maria fik mig ud af bilen, og så kom jeg i selen, og fik snor på. Vi gik lidt frem og tilbage i Lines have. Mens jeg prøvede at dræbe alle de æbler jeg så på min vej trak Line pludselig i min snor, jeg stoppede op, og opdagede at Maria og far var på vej tilbage til bilen. jeg satte i gallop, for og nå hen til dem, men faldt tilbage med et bump da snoren blev stram. Maria, far og mor vinkede, og smilede da de kørte væk fra Line og mig. Hm, hvad skulle det betyde? Skulle jeg bo her? Havde jeg virkelig været så slem at de ikke ville have mig mere, var jeg så slem en hund??? Line satte sig på hug, og tog min bamse op af posen, og kastede den ud på græsset, men jeg havde ikke lyst til at hente den, jeg stod og kiggede efter min familie. Line tog mig op, hun hentede bamsen, og så bar hun mig ind, mens hun smilede. Hun bar mig ned i en stue, hvor der var sat vand op, og en hel masse have hynner for bunden af en trappe. Der var snore i de hynner, og de fik mig hurtig til at glemme at familien havde forladt mig.
Jeg ruskede hynnen, men så kom Line, og puttede min bamse ind i munden på mig i stedet for, så bed jeg lidt i den. Da den blev kedelig besluttede jeg mig for at udforske resten af huset men, døren oppe for toppen af trappen var lukket. Jeg gik op for at puffe til den, men faldt ned på hynnerne, HOV for søren. jeg slog mig ikke, trappen har kun 3 trin, og så landede jeg jo på hynnerene, jeg prøvede igen, og igen og igen... Tror jeg prøvede 117 gange, men lige meget hjalp det, døren var og blev lukket. Øv... Hva kunne man så give sig til. Jeg hentede bamsen, og gik hen til Line med den, hun legede lidt med bamsen og mig, da døren bag mig endelig gik op. WOW det var Carina, Marias anden veninde. Hold da op, hende er jeg også glad for, jeg drønede op af de 3 trin, og hoppede op og ned af Carina, mens jeg forsøgte som en vild ulv at bide hende i hendes fingre og tæer. Carina ignorerede mig, gik forbi mig, og ned i sofaen hvor Line sad. Jeg hader at blive ignoreret, så for at fange hendes opmærksomhed måtte jeg helt bestemt prøve en anden taktik. Jeg gik hen foran hende og satte mig ned, mens jeg sad musse stille, og gloede på hende som om jeg var forstenet, DYGTIIG udbrød Carina, heej Maila, sagde hun og kløede mig i nakken, og klappede mig... jeg kunne ikke lade være med at blive en lille smule ivrig, så jeg begyndte at snappe efter hendes fingre. Men så vendte hun koldt ryggen til mig. Så hende gad jeg ikke lege med mere. Jeg lagde mig på hynnerne, og faldt i søvn. Da jeg vågnede en lille time senere, puttede pigerne mig i selen, og så gik vi gennem huset og ud i haven. Æblerne lå der stadig, så jeg begyndte at smaske lidt i dem, indtil jeg blev hevet med videre. Da jeg havde tisset, og fået en masse ros, gik vi ind igen. Nu blev døren igen lukket, men jeg ville ud til æblerne, så jeg forsøgte igen at komme ud oppe for toppen af de 3 trin, men det virkede ikke, jeg faldt ned på hynnerne hver hang jeg forsøgte at skrabe på døren, og til sidst satte Pigerne en stol for, så jeg slet ikke havde mulighed for at komme op til døren. Senere sku vi gå tur, vi gik og vi gik og så gik vi lidt mere. Hver gang der kom nogen imod os, satte jeg mig ned, indtil de var kommet forbi os, så turde jeg godt at gå videre. De fleste mennesker stoppede op for at kæle med mig, det var faktisk ret fedt... Efter aftensmaden gik vi igen en lang tur, og så begyndte jeg at blive træt. Jeg havde ikke mere end lige lagt mig, da jeg opdagede at Carina og Line begyndte at pakke mit legetøj ned i posen, og så kom jeg igen i selen, og vi gik ud i haven, mørket var faldet på, så det var ikke let at se æblerne i græsset. Pludselig blev haven lyst op af et lys - der kom en bil. Bilen parkerede ud foran Lines hus, og Far steg ud, NEEIII jeg blev glad, jeg vidste slet ikke hvilket ben jeg skulle stå på, og jeg kom til at tisse af glæde, nu kom Maria også, og jeg kunne se og høre mor omme bag i bilen. Sikke en glædelig overraskelse. Så var jeg slet ikke givet væk, jeg var bare blevet passet, og det havde jo været smadder hyggeligt. Jeg blev ført hen til bilen af Line og Carina, som bukkede sig ned, og gav mig et kæmpe knus, jeg nåede lige at små nappe dem begge i øret, inden jeg blev plantet på min plads mellem fars ben, døren blev lukket. Og vi kørte hjem...
Da vi kom hjem blev jeg hurtig luftet i haven, inden Orla kom ud, så legede vi, men der gik ikke længe før hverken Orla eller mig gad mere, jeg var så træt. så smuttede vi ind, og ikke længe efter gik mor, far og jeg op i seng, og BUM KARL. Så sov vi alle tre.
ZzZzZzZzZzZzZzZzZ
I morges da vi vågnede, og jeg blev fulgt i haven, ville jeg vise far hva jeg har lært mig selv, så jeg tog til løb, og lige i sidste øjeblik, gav jeg "håndtaget" et puf med snuden, og så STOD det ud med vand - YEP YEP jeg kan selv tænde for vandet i haven. Når jeg har tændt det, drøner jeg rundt i strålen, og bliver sjask våd.
Far blev noget overrasket, og han skyndte sig at slukke for vandet, og tage mig med ned i den anden ende af haven. Så skulle jeg tørres, og så gik vi ind. Jeg var også begyndt at bade i Orlas vandskål. Hvor der kan bades, skal bades... Men nu har de fjernet Orlas skål, så nu har jeg kun min egen, og den kan ikke væltes, det er træls.
Om 2 uger, skal jeg igen passes af Line og Carina, men det bliver herhjemme, for der skal vi nemlig også tage os af Orla, dét bliver skægt, jeg skal nok sørge for at de to piger får nok at se til....
Kærlig hilsen Maila.
|
Kære dagbog, undskyld vente tiden. Jeg ved godt at der er gået over en måned siden jeg sidst har skrevet. Men der sker så meget lige for tiden, så jeg har slet ikke tid.
Jeg har fået nyt kæle navn - Fars hund bliver jeg kaldt. Far og mig er blevet de bedste venner. Hermed ikke sagt at jeg ikke har andre gode venner, for det har jeg. Alle dem der kommer på besøg er mine venner. Jeg har endnu ikke mødt nogen som jeg ikke har kunnet lide.
Men jeg må sige, når Maria kommer hjem, eller når far kommer hjem, så kan jeg ikke styre mig, jeg tisser af glæde, så nogen gange blir jeg holdt ude på terrassen indtil de kommer ud og siger hej til mig derude, og iii jeg bliver glad når de kommer hjem.
Sidst i september blev jeg igen passet af Line og Carina, de passede mig helt fra om efter middagen, og indtil klokken blev 1 om natten, så gik de en lang tur med mig, lukkede mig ind i stuen, og kørte deres vej. Mor, far og Maria var ikke kommet hjem, Orla var i kælderen, og jeg kunne ikke sove. Hvad skulle jeg dog lave? Jeg var ret træt efter gåturen, men sove - det kunne jeg ikke. Jeg gik lidt rundt i stuen, ikke for at lave ulykker, for det gør jeg ikke mere, men for at finde på noget spændende at lave, jeg legede lidt med min and (en jeg har stjålet fra Orla) men efter lidt tid blev den kedelig at lege med. Så sad jeg lidt midt i stuen og kiggede. der var meget stille. PLUDSELIG fik jeg øje på en skygge henne i hjørnet, ved siden af sofaen... Hva pokker var det. Først lå jeg lidt og kiggede om det bevægede sig, men det gjorde det ikke. Jeg havde aldrig set noget henne ved siden af sofaen før, så jeg vidste at det var noget der ikke plejede at være der. Jeg blev lidt bange, og nu kunne jeg da slet ikke sove. Jeg måtte gøre kål på skyggen, inden skyggen gjorde kål på mig. Jeg listede hen mod skyggen, og lige ½ meter fra, SPRANG jeg op, og plantede begge mine forpoter midt oveni mit bytte, Jeg tog spidsen af det i munden, ruskede det, og løb lidt frem og tilbage, det gjorde ikke modstand, med det sagde en farlig skrattende lyd, jeg ruskede det endnu mere, og prøvede at holde det nede med poterne, mens jeg flåede det fra hinanden, med mine skarpe tænder. Hver luns kastede jeg med, og først da der ikke var mere og bide i, turde jeg slappe af. Jeg sad stolt ved siden af mit bytte da Mor, far og maria lidt senere trådte ind af døren. "Neej" sagde mor, da hun tændte lyset, "årh nej, mit strikketøj".
Da lyset blev tændt krøv jeg lidt sammen, det var ikke et udyr, det var en (eller, det HAVDE VÆRET) en pose med strikke tøj i. Garn, strikke pinde, en halv bluse, strikke opskrifter og plastic stykker lå spredt ud på hele tæppet. UPS.
Far tog mig, og vi gik sammen ud i haven, hvor jeg tissede, og så spillede vi lidt bold, inden vi gik ind igen. Mens vi havde været ude, havde mor og Maria gjort rent efter mit mord på plasticposen. I mit vildskab havde jeg også fået fat i en blomst, som havde drysset jord ud på gulvet, det så ikke så pænt ud...
Dagene efter opførte jeg mig pænt, normalt er jeg en sød hund når jeg er alene. Men siden mit mord op posen, har jeg været i vaskehuset, når jeg skal være alene i længere tid end en time. Der ligger et tæppe, et par piv dyr, en skål vand, og så bliver der smidt en håndfuld godbidder, så kan jeg opholde mig der, mens familien er længe væk. Men vi er så småt begyndt at træne med at være i stuen igen. Det er også sjovest.
Jeg er begyndt at blive ret stor, nu er jeg dobbelt så høj som Orla, det betyder også at jeg er stærkere end Orla, så nu leger vi ikke sammen på samme måde som dengang jeg var lille, Maria og mor siger at jeg er for voldsom overfor ham. Så det er kun meget korte lege ture vi har. Men han er stadig min yndlings kammerat i haven.
Okay - jeg har været ved dyrlæge, hun var mægtig sød. Hun sagde en masse søde ting om mig. Jeg var flot, i pæn foderstand, havde en smuk pæls, jeg var KLOG, sød og charmerende. Ja hun kaldte mig faktisk PRÆMIE-HUND. Jeg var bare helt perfekt... Mor og far var meget stolt af mig, mens jeg stod dér på bordet og tog imod ros og godbidder... Selv da jeg fik min vacc. stod jeg pænt, jeg skabte mig ikke, far klappede mig, og fortalte mig at jeg var dYgtig.
ligepludselig tog dyrlægen fat i mit øre, og holdt mig fast, og puttede en lygte ned i det, neej hvor jeg skreg, jeg ville ikke ha det. Jeg prøvede at løsrive mig, men jeg blev holdt godt, så skreg jeg endnu mere. Endelig slap hun - den dumme dyrlæge.
Så løftede far mig ned, og jeg fik lidt godbidder, inden vi gik ud til maria og Orla som sad i vente værelset.. Orla havde fået klippet negle. Han griede af mig, og fortalt at de kunne høre mig skrige helt ud i venteværelset, og der havde været en dame, der havde spurgt Maria -"hva pokker gør de dog ved det stakkels kræ". Maria havde leét og sagt at det bare var en schæfer hvalp, der skulle have sin første vacc. Og så havde de grinet af mig alle sammen...
Det syntes jeg ikke var pænt gjort.
Men nu var det første dyrlæge besøg overstået, og hvis hun bare ikke rører ved mine øre igen, er jeg sikker på at jeg nok skal blive gode venner med dyrlægen...
Maria og Orla er næsten aldrig hjemme mere, det er lidt trist. De er så sjove at lege med.
Så kære dagbog, det var dét. Nu vil jeg ned og tage imod far, han kommer hjem om et øjeblik.
|
|
|
|
|
|
|