Karlo var min første mops. Han var min første egen hund i det hele taget. Men blev desværre ikke ret gammel. Han blev aflivet D. 13 Nov. 2006...
9 dage før han blev 9 Mdr. Pga. et brækket ben...
Jeg savner ham meget, men der var intet at stille op. Desværre.

Han var min dejlige Mops han Karlo, som jeg fik i April 06.

Købt hos Kennel Casmier i Hobro...

  Karlo og jeg oplevede meget sammen, Hver søndag gik han i skole, og han elskede det. Jeg havde en speciel pose, som jeg havde med hver gang, og når jeg tog den pose, og den kom med ud i bilen, årh så blev Karlo glad.

Engang havde jeg ham også med i Århus, til en konkurrence, dét var en oplevelse. Konkurrencen gik ud på at man kunne vinde titlen som danmarks sødeste hund, og komme med i en kalender. Vi vandt ikk, men vi fandt en masse andre mopser, som vi sad sammen med hele dagen, og Karlo hyggede sig helt vildt, der var virkelig noget at gå op i den dag, alle mulige forskellige racer hunde, kom for og hilse på mopperne.

Camping i sommer, blev også et af de gode minder jeg kan se tilbage på, sammen med Karlo. Han trak virkelig opmærksomheden til sig. "Campinghunden Karlo" kaldte de andre campister ham, og alle ville stoppe os for at kæle med den lille sorte hvalp.

Nu arbejder jeg jo på en skole, hvor Karlo også blev vist frem, alle skulle lege med ham, og kæle med ham... Han var en kendt og elsket hund af både elever, forældre og personalet på skolen...

Vores lege ture i haven, vores gå ture, vores fælles besøg ved venner og familie. Og min llille niece som Karlo holdt meget af!!! Alle disse minde, som jeg husker tilbage på med et smil...

Min veninde og hendes mand og 4 børn betød også rigtig meget for Karlo. Der var ingen tvivl når vi skulle derop, karlo vidste godt hvor vi skulle hen. Og utallige gange er han kommet rendende med ungernes bamser, selvom han havde sit eget legetøj deroppe. men det var ligemeget, for det var jo Karlo...

Som sagt, var Karlo elsket af rigtig mange.
Især af mig...
Savner ham.